Post by Abelone Bregninge on Oct 6, 2008 18:29:23 GMT
Det var en ganske særlig oplevelse at spille hjemløs rouler og vølve denne gang og sjældent har min figur befundet sig så tæt på vanviddets rand. Og af alle de ikke så fede offgame ting der er sket omkring Keltos tog vølven det hele ind i spillet - og vist også det meste af skylden på sig - ihvertfald ingame 
Det var egentligt ret fedt at have gang i sit eget lille plot sammen med skovvætten Gnist - og lidt af en oplevelse at banke højelverne op der åbnede døren for en vanvittig, stortudede, snottet, roulisk vrøvle med en vild og usammenhængende historie om Jorgo og Tyven og ....
Da jeg ikke kommer november og december, og endnu ikke kan se så langt som til januar og februar har jeg en foreløbig og tidsubestemt pause fra skoven.
Og derfor slutter jeg af med vølvens vinkel på Fort Keltos fald...(og hendes udlægning af den rouliske mytologi):
I maj måned holder roulerne hvert år Jorgos maning. Jorgo er krigsguden som roulerne ofrer til for at han ikke tager flere roulere end nødvendigt er. - men dette år gik det galt - Tyven, en tricksterånd, tog Jorgos plads i krigerens krop - og den unge kriger slap fri af cirklen og forsvandt ud i skoven i natten. Tyven/ denn unge kriger blev indfanget dagen efter, men roulerne fik ikke ofret til Jorgo, da den kommende dags spil var fuld af kamp. Denne uafsluttede ofring så vølven som sit fulde ansvar....
Vølven rejser hjem til bjerget, og da hun vender tilbage i oktober finder hun først sin by nedbrændt og indtaget af orker. Dybt fortvivlet forstår hun sin stammes fald som en konsekvens af ikke at have ofret til Jorgo på rette vis, og på sin egen måde har han taget de krigere han kræver!
men ikke nok med det: Fortvivlet ankommer hun til byen, leder efter Gnist, og hører rygter om hendes ansigt er "smeltet", at et horn vokser ud af hagen - og da hun møder vætten ved det nye Propolis ser hun at den taler med Jorgos stemme. Og Jorgo (Gnist) fortæller han har taget Gnist der er ofret af orkerne til Riften. - Gnist er i sin tid en ung ridder der er undsluppet Jorgos sjælefængsel - med indgreb fra urmoderen Iorwin der forener roulersjælen med et vætteskind herved opstår Gnist.
Vølven må derfor nu skille vættekroppen og Jorgo ad - hvilket sker under kamp på engen. Jorgo sendes tilbage hvor han kom fra...- Gnist er ikke længere Gnist men bare et vættteskind og vølven, ja - hun er måske rejst tilbage til bjerget igen, ydmyg, ydmyget og uden folk. Måske er hun draget ind i de store skove og angrer sin brøde. Hvem ved om hun vender tilbage?
Rigtig god vinter i Vinterskoven!
Det glæder mig stort at der er nogle der holder skansen.
Og få så smidt de lede orker ud! ;D
Abelone
Det var egentligt ret fedt at have gang i sit eget lille plot sammen med skovvætten Gnist - og lidt af en oplevelse at banke højelverne op der åbnede døren for en vanvittig, stortudede, snottet, roulisk vrøvle med en vild og usammenhængende historie om Jorgo og Tyven og ....
Da jeg ikke kommer november og december, og endnu ikke kan se så langt som til januar og februar har jeg en foreløbig og tidsubestemt pause fra skoven.
Og derfor slutter jeg af med vølvens vinkel på Fort Keltos fald...(og hendes udlægning af den rouliske mytologi):
I maj måned holder roulerne hvert år Jorgos maning. Jorgo er krigsguden som roulerne ofrer til for at han ikke tager flere roulere end nødvendigt er. - men dette år gik det galt - Tyven, en tricksterånd, tog Jorgos plads i krigerens krop - og den unge kriger slap fri af cirklen og forsvandt ud i skoven i natten. Tyven/ denn unge kriger blev indfanget dagen efter, men roulerne fik ikke ofret til Jorgo, da den kommende dags spil var fuld af kamp. Denne uafsluttede ofring så vølven som sit fulde ansvar....
Vølven rejser hjem til bjerget, og da hun vender tilbage i oktober finder hun først sin by nedbrændt og indtaget af orker. Dybt fortvivlet forstår hun sin stammes fald som en konsekvens af ikke at have ofret til Jorgo på rette vis, og på sin egen måde har han taget de krigere han kræver!
men ikke nok med det: Fortvivlet ankommer hun til byen, leder efter Gnist, og hører rygter om hendes ansigt er "smeltet", at et horn vokser ud af hagen - og da hun møder vætten ved det nye Propolis ser hun at den taler med Jorgos stemme. Og Jorgo (Gnist) fortæller han har taget Gnist der er ofret af orkerne til Riften. - Gnist er i sin tid en ung ridder der er undsluppet Jorgos sjælefængsel - med indgreb fra urmoderen Iorwin der forener roulersjælen med et vætteskind herved opstår Gnist.
Vølven må derfor nu skille vættekroppen og Jorgo ad - hvilket sker under kamp på engen. Jorgo sendes tilbage hvor han kom fra...- Gnist er ikke længere Gnist men bare et vættteskind og vølven, ja - hun er måske rejst tilbage til bjerget igen, ydmyg, ydmyget og uden folk. Måske er hun draget ind i de store skove og angrer sin brøde. Hvem ved om hun vender tilbage?
Rigtig god vinter i Vinterskoven!
Det glæder mig stort at der er nogle der holder skansen.
Og få så smidt de lede orker ud! ;D
Abelone