Post by Joakim on Nov 29, 2005 11:57:05 GMT
Artikel taget fra krigslives forum af Kåre M kjær.
Kamp
Det første jeg vil tage fat på er diskussionen omkring kamp og rollespil. En af scenariets omdrejningspunkter er jo netop kamp og derfor er det vigtigt at man gør sig nogle overvejelser omkring kamp. Overordnet er der to områder jeg vil berø; rollespil i kamp og snyd & selvjustits.
Spil din rolle - også i kamp
Der findes mange dygtige rollespillere, som godt kan lide at spille kamproller. Mange af dem kan spille fantastisk rollespil lige indtil de havner i kamp. Det er som om at der i kampen kun gælder en ting - nemlig at vinde kampen for enhver pris. Det er mit indtryk, at der grundliggende er to fejl som mange folk begår; de kæmper så godt som de overhovedet kan og de er uendeligt modige.
Hvorfor folk altid kæmper så godt de kan ved jeg ikke, men jeg har en ide om at det skyldes, at mange sætter en ære i deres kampevner. Det er der som sådan ikke noget i vejen med, men problemet er når det går ud over rollespillet. Det virker som om at når man kæmper så kæmper man ikke mod den anden persons rolle men mod personen. Dette mener jeg er en stor fejl, fordi det er baggrunden for en del selvjustits (og dermed snyd eller bøjning af reglerne), som er det der er mest skadeligt for den gode kamp.
Moraleproblematikken er det andet store problem, som bliver forsøgt løst med moralepointreglerne, som åbner for muligheden for at flygte i stedet for at falde såret om. En soldat er naturligvis trænet til at blive og slås, men ikke nødvendigvis til sidste blodsdråbe - hvis han åbenlyst har tabt, så kan det være det er en bedre ide at flygte - så man kan kæmpe en anden gang, naturligvis. Der er ingen grund til at kæmpe en tabt kamp. Det er naturligt for de fleste normale mennesker at tænke på at overleve, og kun fanatikere eller folk som på anden måde er psykisk syge, har ikke en selvopretholdelsesdrift.
Kort sagt beder jeg folk om at tænke over tre ting:
1. Hvor god er din rolle til at slås - er han lige så god som dig?
2. Husk - du spiller en rolle. Selvom du personligt er uendeligt sej til at slås, kan du godt spille en som er ret dårlig til det i spillet - det er det der kaldes "rollespil".
3. Hvor modig er din rolle - hvorfor slås han. Hvis det er for pengene, så er han nok ikke specielt modig, men slås han for sit eller sine elskedes liv er han måske mere modig. Hvis han går ind for sagen er han måske endnu mere modig, men hvis han egentlig mener at krigen foregår på et forkert grundlag er han nok ikke så modig (hvis han er i en position hvor han har ret eller mulighed for at have en mening naturligvis).
Snyd & selvjustits
De fleste der kender mig godt ved at der er én ting jeg hader mere end snydere - og det er folk der brokker sig over at "de andre snyder" men ikke vil konfrontere enten de respektive personer eller spilledere med problemet - jeg er ganske simpelt allergisk overfor det brok som næsten altid følger efter et nederlag; "Det er også fordi de ikke tæller deres hits" eller "Jeg ramte ham i tre gange i ryggen". Det ændrer dog ikke ved at selvjustits og snyd er alvorlige problemer, som der skal tages hånd om.
Mit indtryk er at problemet omkring snyd starter således: Hvis folk selv bliver ramt er de tilbøjelige til at tænke "den ramte vist ikke" eller "den ramte i armen og ikke på skulderen (og dermed torso)" eller, alternativt, "Hvor mange gange er jeg blevet ramt - ah, jeg har vist en 2-3 HP endnu." Samtidig tænker folk selv "Nu har jeg ramt ham 3 gange i ryggen, nu må han være nede" selvom det ene slag faktisk ramte på overarmen og manden er tungt pansret.
Det drejer sig altså typisk om at folk er tilbøjelige til at give sig selv lidt mere snor samtidig med at de holder nøjagtigt øje med deres modstandere og ikke ladet tvivler komme dem til gode. Reelt set tror jeg der er meget få folk som bevidst snyder. Men man siger jo alligevel at tyv tror hver mand stjæler - tænk lidt over det.
Hvorfor er snyd så et problem? Hvis en person tæller et par hits for meget i en kamp burde det vil ikke betyde det store - det er jo bare rollespil, og i det store hele skal illusionen nok holde. Men her kommer problemet med folks "kampære" ind i billedet. Hvis folk mener de har nedkæmpet en person men vedkommende ikke mener det begynder beskyldningerne at flyve - ofte som offgame kommentarer. Er der noget der kan få mit pis i kog, jvf. den indledende kommentar, er det et råb over slagmarken i stil med "Du er nede" eller "Du er død" eller "Hey, hvor mange hits har du - nu har jeg ramt dig tre gange i ryggen?". DROP DET! Det ødelægger illusionen. Hvis du gerne vil pwned nogle folk og vide hvor sej du er så spil WOW - der holder computeren styr på at der ikke er nogen der snyder.
Den anden konsekvens af potentiel snyd er selvjustits; folk tager sagen i egen hånd. Pludselig har man et par ekstra hits (eller måske ligefrem uendeligt) indtil man har lagt ham ned som snyder - så kan han lære det. Selvjustits er aldrig en god ide. Det har som regel kun en konsekvens; ham i den anden ende får en ide om at du også snyder (hvilket jo er fuldstændig korrekt - selvjustits er snyd) og så begynder han også at udøve selvjustits. Jeg har set det alt for mange gange; to folk som bliver ved med at slås indtil der er andre der griber ind, og det er aldrig kønt eller godt rollespil.
Så hvad skal man gøre mod snyd? Hvad skal man gøre for at undgå at folk udøver selvjustits? Jeg mener følgende retningslinier burde imødekomme problemerne:
1. Lad tvivlen komme din modstander til gode. Hellere læg dig ned lidt for tidligt end lidt for sent. Hvis han ikke har lagt sig ned når du mener han burde, så antag at der findes en forklaring.
2. Hvis han ikke har lagt sig ned når du mener han burde, så kæmp videre og tag problemet op bagefter når der ikke er andre i nærheden. Sig først til din modstander at det er dit indtryk, at han burde være faldet, og spørg til hvorfor det ikke var tilfældet (lad være med at påstå han snyder men forklar situationen og spørg til en forklaring - hvis man starter med at beskylde folk for at snyde så går de som regel i defensiven). Hvis det ikke er tilfredsstillende eller hvis du oplever det gentagne gange så få fat i en spilleder og forklar hvad der er sket og hvorfor det er et problem. Så kan de tage hånd om problemet. Men hvis overhovedet muligt så snak med spilleren først; det er ikke sikkert han selv er klar over problematikken og det kan være der er en god forklaring.
3. Udøv aldrig, aldrig, aldrig nogensinde selvjustits. Det er en ond spiral som leder til mere snyd og der er som regel ingen som er tilfredse med en sådan løsning. Hvis du mener der et problem, så tag det op med spilleren efter kampen, som beskrevet ovenfor.
4. Husk - en løsning på de problemer starter med dig selv. Hvis du overholder ovenstående retningslinier og gør det klart overfor andre at du forventer det samme fra dem, så vil problemet gradvist blive mindre.
Afslutningsvis
Så hvor vil jeg hen med alt det her? Jo, jeg vil gerne have et flot slag og nogle gode kampe. Jeg vil se folk tabe og vinde, og jeg vil bagefter høre folk der har moret sig - både tabere og vindere. Men frem for alt vil jeg have folk til at rollespil kamp og distancere deres rolles kampevner fra deres egne.
Hvis bare halvdelen af deltagerne til scenariet følger ovenstående retningslinier eller gør sig nogle tanker omkring dem, vil scenariet blive revolutionerende alene pga. folks måde at slås på.
Kamp
Det første jeg vil tage fat på er diskussionen omkring kamp og rollespil. En af scenariets omdrejningspunkter er jo netop kamp og derfor er det vigtigt at man gør sig nogle overvejelser omkring kamp. Overordnet er der to områder jeg vil berø; rollespil i kamp og snyd & selvjustits.
Spil din rolle - også i kamp
Der findes mange dygtige rollespillere, som godt kan lide at spille kamproller. Mange af dem kan spille fantastisk rollespil lige indtil de havner i kamp. Det er som om at der i kampen kun gælder en ting - nemlig at vinde kampen for enhver pris. Det er mit indtryk, at der grundliggende er to fejl som mange folk begår; de kæmper så godt som de overhovedet kan og de er uendeligt modige.
Hvorfor folk altid kæmper så godt de kan ved jeg ikke, men jeg har en ide om at det skyldes, at mange sætter en ære i deres kampevner. Det er der som sådan ikke noget i vejen med, men problemet er når det går ud over rollespillet. Det virker som om at når man kæmper så kæmper man ikke mod den anden persons rolle men mod personen. Dette mener jeg er en stor fejl, fordi det er baggrunden for en del selvjustits (og dermed snyd eller bøjning af reglerne), som er det der er mest skadeligt for den gode kamp.
Moraleproblematikken er det andet store problem, som bliver forsøgt løst med moralepointreglerne, som åbner for muligheden for at flygte i stedet for at falde såret om. En soldat er naturligvis trænet til at blive og slås, men ikke nødvendigvis til sidste blodsdråbe - hvis han åbenlyst har tabt, så kan det være det er en bedre ide at flygte - så man kan kæmpe en anden gang, naturligvis. Der er ingen grund til at kæmpe en tabt kamp. Det er naturligt for de fleste normale mennesker at tænke på at overleve, og kun fanatikere eller folk som på anden måde er psykisk syge, har ikke en selvopretholdelsesdrift.
Kort sagt beder jeg folk om at tænke over tre ting:
1. Hvor god er din rolle til at slås - er han lige så god som dig?
2. Husk - du spiller en rolle. Selvom du personligt er uendeligt sej til at slås, kan du godt spille en som er ret dårlig til det i spillet - det er det der kaldes "rollespil".
3. Hvor modig er din rolle - hvorfor slås han. Hvis det er for pengene, så er han nok ikke specielt modig, men slås han for sit eller sine elskedes liv er han måske mere modig. Hvis han går ind for sagen er han måske endnu mere modig, men hvis han egentlig mener at krigen foregår på et forkert grundlag er han nok ikke så modig (hvis han er i en position hvor han har ret eller mulighed for at have en mening naturligvis).
Snyd & selvjustits
De fleste der kender mig godt ved at der er én ting jeg hader mere end snydere - og det er folk der brokker sig over at "de andre snyder" men ikke vil konfrontere enten de respektive personer eller spilledere med problemet - jeg er ganske simpelt allergisk overfor det brok som næsten altid følger efter et nederlag; "Det er også fordi de ikke tæller deres hits" eller "Jeg ramte ham i tre gange i ryggen". Det ændrer dog ikke ved at selvjustits og snyd er alvorlige problemer, som der skal tages hånd om.
Mit indtryk er at problemet omkring snyd starter således: Hvis folk selv bliver ramt er de tilbøjelige til at tænke "den ramte vist ikke" eller "den ramte i armen og ikke på skulderen (og dermed torso)" eller, alternativt, "Hvor mange gange er jeg blevet ramt - ah, jeg har vist en 2-3 HP endnu." Samtidig tænker folk selv "Nu har jeg ramt ham 3 gange i ryggen, nu må han være nede" selvom det ene slag faktisk ramte på overarmen og manden er tungt pansret.
Det drejer sig altså typisk om at folk er tilbøjelige til at give sig selv lidt mere snor samtidig med at de holder nøjagtigt øje med deres modstandere og ikke ladet tvivler komme dem til gode. Reelt set tror jeg der er meget få folk som bevidst snyder. Men man siger jo alligevel at tyv tror hver mand stjæler - tænk lidt over det.
Hvorfor er snyd så et problem? Hvis en person tæller et par hits for meget i en kamp burde det vil ikke betyde det store - det er jo bare rollespil, og i det store hele skal illusionen nok holde. Men her kommer problemet med folks "kampære" ind i billedet. Hvis folk mener de har nedkæmpet en person men vedkommende ikke mener det begynder beskyldningerne at flyve - ofte som offgame kommentarer. Er der noget der kan få mit pis i kog, jvf. den indledende kommentar, er det et råb over slagmarken i stil med "Du er nede" eller "Du er død" eller "Hey, hvor mange hits har du - nu har jeg ramt dig tre gange i ryggen?". DROP DET! Det ødelægger illusionen. Hvis du gerne vil pwned nogle folk og vide hvor sej du er så spil WOW - der holder computeren styr på at der ikke er nogen der snyder.
Den anden konsekvens af potentiel snyd er selvjustits; folk tager sagen i egen hånd. Pludselig har man et par ekstra hits (eller måske ligefrem uendeligt) indtil man har lagt ham ned som snyder - så kan han lære det. Selvjustits er aldrig en god ide. Det har som regel kun en konsekvens; ham i den anden ende får en ide om at du også snyder (hvilket jo er fuldstændig korrekt - selvjustits er snyd) og så begynder han også at udøve selvjustits. Jeg har set det alt for mange gange; to folk som bliver ved med at slås indtil der er andre der griber ind, og det er aldrig kønt eller godt rollespil.
Så hvad skal man gøre mod snyd? Hvad skal man gøre for at undgå at folk udøver selvjustits? Jeg mener følgende retningslinier burde imødekomme problemerne:
1. Lad tvivlen komme din modstander til gode. Hellere læg dig ned lidt for tidligt end lidt for sent. Hvis han ikke har lagt sig ned når du mener han burde, så antag at der findes en forklaring.
2. Hvis han ikke har lagt sig ned når du mener han burde, så kæmp videre og tag problemet op bagefter når der ikke er andre i nærheden. Sig først til din modstander at det er dit indtryk, at han burde være faldet, og spørg til hvorfor det ikke var tilfældet (lad være med at påstå han snyder men forklar situationen og spørg til en forklaring - hvis man starter med at beskylde folk for at snyde så går de som regel i defensiven). Hvis det ikke er tilfredsstillende eller hvis du oplever det gentagne gange så få fat i en spilleder og forklar hvad der er sket og hvorfor det er et problem. Så kan de tage hånd om problemet. Men hvis overhovedet muligt så snak med spilleren først; det er ikke sikkert han selv er klar over problematikken og det kan være der er en god forklaring.
3. Udøv aldrig, aldrig, aldrig nogensinde selvjustits. Det er en ond spiral som leder til mere snyd og der er som regel ingen som er tilfredse med en sådan løsning. Hvis du mener der et problem, så tag det op med spilleren efter kampen, som beskrevet ovenfor.
4. Husk - en løsning på de problemer starter med dig selv. Hvis du overholder ovenstående retningslinier og gør det klart overfor andre at du forventer det samme fra dem, så vil problemet gradvist blive mindre.
Afslutningsvis
Så hvor vil jeg hen med alt det her? Jo, jeg vil gerne have et flot slag og nogle gode kampe. Jeg vil se folk tabe og vinde, og jeg vil bagefter høre folk der har moret sig - både tabere og vindere. Men frem for alt vil jeg have folk til at rollespil kamp og distancere deres rolles kampevner fra deres egne.
Hvis bare halvdelen af deltagerne til scenariet følger ovenstående retningslinier eller gør sig nogle tanker omkring dem, vil scenariet blive revolutionerende alene pga. folks måde at slås på.
