|
|
Post by Jane Dixon / Érien on Jan 3, 2008 21:06:07 GMT
Den her tråd er dedikeret til de rouliske valfylkier... Valfylkie-materialet har været tilstede ligeså længe som resten af Roul-Assin, men er først nu gennemarbejdet og klar til spil og information. Derfor starter gruppen først officielt op nu på søndag, januar 2008, og alle er velkomne til at lege med - af kvindeligt køn, vel at mærke  Her kan dem der har lyst læse om ingame- og offgame fakta, valfylkiernes baggrundshistorie, og andet kulturmateriale, samt stille spørgsmål både in- og offgame  Yours truly Érien Eidansdatter af Roulon |
|
|
|
Post by Jane Dixon / Érien on Jan 3, 2008 21:07:07 GMT
Forhistorien om Valfylkierne...
På kong Groatox tid var Roulondalen Roul-Assins bankende hjerte. Det var her den Rouliske konge holdt til, og det var her den største og rigeste del af den rouliske befolkning boede. Det er det på ingen måde nu.
Under Groatox var landet ude i den ene krig efter den anden, og især Roulondalen led under Groatox krigene, og sidenhen under borgerkrigen mellem Marsk Aerik og hans modstandere.
Den periode med politisk uro der fulgte med krigene gav plads til at store bander af Mallere kunne gemme sig i skovene og bjergene omkring dalen. Flere togter mod mallerne gik gennem dalen, og satte også sine spor.
Herpå fulgte tider hvor onde troldmænd bosatte sig i sortemosen i Barazel len (nu vinterskoven). Herfra spredte de skræk og rædsel, og da de endelig var fordrevet var vinterskoven vokset så stor at den dækkede hele Barazel, og det gør den stadig i dag.
Vinterskoven var nu Roulondalens nærmeste nabo mod syd, og det kunne mærkes. Ondskaben i skoven bestod, mens Roulondalen rigdom blev drænet, og rygterne om nedgravede skatte stadig tiltrak lyssky folk og skabninger der ikke lod sig begrænse af de lokales tilstedeværelse.
Roulondalen har ikke set fred i længere perioder siden den første tid under Groatox, og dalens rigdom er langsomt blevet drænet af de mange krige og efterfølgende overrendt af røverbander, monstre og andre fæle ting.
Da det jo kun er mænd der skal stille i ledding var Roulon-dalen derfor efter krigene hovedsageligt beboet af enker, samt mænd der enten var for gamle eller for unge til at slås. Sikkerhed var det derfor så som så med. Dalens kvinder havde under den hårde tid hjulpet hinanden med at komme igennem hverdagen, men hele regionen var dog i stigende grad for usikker, og der var for langt imellem beboelserne til at man effektivt kunne beskytte hinanden.
Således begyndte flere og flere af dalens kvinder at forlade deres hjem for at drage op på roulonbjergets beskyttende østside. Her havde man god udsigt ud over dalen og eventuelle fjender der kunne nærme sig, og da bjerget ikke var nær så tilgængeligt som dalen, var det ikke et sted som røverbander og andre oppertunister (lykkejægere) ville opsøge. Her kunne man leve i fred til freden kunne vende tilbage til roulondalen.
Men freden lod vente på sig.
Kvinderne af Roulon, dalens døtre, valfylkiemøerne, som de kalder sig, har sidenhen etableret et velfungerende samfund på bjergets østside. Her har de lært at forsvare sig mod verden udenfor, og de træner indædt en krigskunst udformet specielt til kvindens fysik, i håbet om en dag at kunne drive det onde fra den dal der engang var deres hjem.
|
|
|
|
Post by Jane Dixon / Érien on Jan 3, 2008 21:07:32 GMT
Fakta om Valfylkierne
Demografi
Valfylkierne lever den dag idag på øst-siden af Roulonbjerget, og har eksisteret i Roul-Assin i godt og vel 100 år. Enten kommer de udefra, fra forskellige klaner, eller også er de født og opvokset fra bjerget. De ældste hører til den generation der oprindeligt søgte ly på bjerget, mens de yngste efterhånden er 3. og 4. generation.
Der findes omkring 9 etablerede stammer på ca 150 kvinder hver, som igen er fordelt på 2-4 enklaver (bopladser). Dvs alt i alt omkring 1350 Valfylkier, i enklaver på 35-70 kvinder. Enklaverne huser udelukkende kvinder, idet mænd er forment adgang på østsiden af bjerget hvor Valfylkierne hører til.
Udover de fastboende valfylkier er der en jævn udskiftning blandt især de yngre kvinder. Valfylkierne er højt anset i resten af Roul-Assin for deres krigskunst og håndværk, samt for deres tilknytning til det hellige Roulonbjerg. Flere adelsfamilier og klaner sender derfor deres unge døtre afsted til Roulon-bjerget omkring deres 15nde år, for at gå i træning hos Valfylkierne så de sidenhen kan beskytte deres (mandens) hjem i hans fravær. Ligesom den rouliske mand øges kvindens præstige med hendes evne til at bære våben og forsvare sit hjem. For de tilrejsende kvinder er opholdet hos valfylkierne således en dannelsestur, hvor man forbereder sig på at kunne holde eget hus.
Enkelte af disse unge kvinder vælger at blive hos valfylkierne, hvormed de frasiger sig ethvert tilhørsforhold til deres families klan for at blive Valfylkier og Døtre af Bjerget. Tilsvarende ændrer man navn til kun at betegne nærmeste slægtskab, samt tilhør til selve Bjerget (ex. Céridwen Arnsdatter af Roulon).
Rundt omkring i skovene, samt længere oppe ad bjerget, bevæger jægerne sig rundt, og omend sjældent sker det fra tid til anden at en udvalgt jæger eller druide besøger enklaverne. Dette sker typisk i forbindelse med bjergting eller lokale ting, eller i forbindelse med frugtbarhedsritualer, kvinderne og jægerne imellem.
Klima og vegation
Roulonbjergets sider er dækket af ufremkommeligt, skovbeklædt klippeterræn, bestående af en blanding af stedsegrøn nåleskov og løvskov. Skønt terrænet ikke er tilgængeligt nok til organiseret dyrkelse af jorden, er det til gengæld rigt på flora og fauna. Skovbunden er dækket af sjældne urter som bjergets vølveer og druider bruger flittigt, og ind imellem stedsegrøn nåleskov og løvtræer findes et rigt dyreliv (vildt af den slags man ser i ujævnt terræn).
Bjerget er dog uvenligt af natur, og er spækket med faldgruber, ustabile klipper m.m. som kun lette, stedkendte stifindere (kvinder, dyr) kan finde vej udenom. Udover kvinderne er det kun udvalgte mænd (druider/enkelte jægere) der lader til at kunne betræde østsiden uden at blive offer for bjergets luner. Slipper onde skabninger rent faktisk igennem har de stedkendte jægere og valfylkier terrænet på deres side.
Erhverv
Valfylkiernes primære erhverv er en bestemt type krigskunst, som de har gennemudviklet iløbet af deres 100 år lange ophold på bjerget. Skønt hver valfylkie er bekendt med flere forskellige typer våben, specialiseres den enkelte i brug af en bestemt våbenkombination, og man kæmper således sammen i små grupper hvor forskellige våben og teknikker integreres og komplementerer hinanden. Kampstilen er udviklet specielt til kvindens natur og fysik, og er uden sammenligning den mest effektive træningsform for disse. De enkelte Valfylkie-enklaver modtager derfor en klækkelig betaling fra de familier som vælger at sende deres døtre til dem, og dette udgør yderligere en del af deres indtægt og basis for handel med den omkringliggende verden.
Udover krigskunsten ligger det til enhver valfylkie at have et sekundært erhverv, som man træner næsten ligeså intensivt som selve kampteknikken. Kvinderne er således uddannet i jagt og håndværk, hvor de ældste overhoveder fra hver stamme ligeledes er velbevandret i diplomatiens kunst.
Givet bjergets relativt ufremkommelige natur har man ikke kunne etablere et 100% selvforsynende samfund, men man har med tiden fået etableret både permanente boliger, primært erhverv samt egentlig magtstruktur. De enkelte enklaver lever således primært af jagt (bjørne, ræve, kaniner m.m), fiskeri i bjergets kilder og vandløb (ferskvandsfisk), samt egen avl (får og geder, høns). Man er selvforsynende med mad og beklædning, og handler sig til andre fornødenheder med skind, håndværk og betaling fra døtrenes familier.
Dagligliv – civilt, politisk, militært
Valfylkierne lever i enklaver på 35-70 kvinder, som igen er samlet i stammer af 2-4 enklaver. De enkelte enklaver har ansvar for at beskytte deres lokale område, og de øverste ledere af hver enklave mødes fire gange årligt til såkaldte stammeting for at koordinere og organisere jagt og kampberedskab, og herudover holde status på stammens relation til de omkringliggende områder. Udover de koordinerende møder har den enkelte valfylkie også relativ jævnlig kontakt med kvinderne i de andre enklaver, idet man ofte mødes til bålfester, ritualer og andre højtideligheder.
Den enkelte valfylkies dagligdag er 100% centreret omkring den kampstil og krigerkultur som kvinderne har udviklet over de sidste 100 år. Enhver Valfylkie har rang og status efter hendes anciennitet og formåen som kriger, og enklaverne man lever i er opdelt i et militært hierarki, som skal respekteres til enhver tid, og i enhver given situation (dvs også udenfor træning og i almindelig social omgang). Til gengæld er man garanteret tag over hovedet, mad, samt grundig oplæring i ens sekundære erhverv.
Forhold til det øvrige Roul-Assin
Den officielle jarl er for Valfylkierne Marsk Mardo af Keltosaf Keltos. De øverste Valfylkier (stammeoverhovederne) svarer dog til bjergets vølveer alene, og man kan således sige at Roulonbjerget har status som et seperat styre uafhængigt at de resterende jarldømmer i Roul-Assin. Respekten er gensidigt stor imellem marsken og kvinderne, men bjerget er ikke hans ejendom, og den pligtfølelse man måtte have overfor ham bygger på ære og gensidig respekt. Officielt er Valfylkierne jo våbenføre (og dermed forpligtede overfor marsken), men officielt er de også kvinder, og det er kun frie mænd der skal stille til ledding.
De ældste Valfylkier sørger dertil for med jævne mellemrum at vise sig på tinge og i eksterne konflikter, med det formål at vedligeholde deres diplomatiske relationer til resten af Roul-Assin. Disse kvinder er gennem deres dyrkelse af krigskunsten og efterhånden langvarige evne til at beskytte bjerget, samt i kraft af deres tætte kontakt til bjergets druider og vølveer, højt ansete ved krigsråd rundt omkring i de andre jarldømmer. De Valfylkier der udmærker sig i kamp og gennem træning sendes typisk ud for at bistå ved lokale stridigheder og fortløbende konflikter, men man er ligeledes meget opmærksom på at kunne opretholde forsvaret af bjerget gennem en konstant optrapning og videreudvikling af teknik og kamperfaring.
Druidetro
Valfylkierne er uden tvivl nogle af de mest indædt druidetro roulere man kan rende ind i. Dels i kraft af deres tætte tilknytning til det Hellige Bjerg, og dels fordi langt de fleste af dem jævnligt oplever nogle af Roul-Assins viseste (og mest gale) vølveer og druider i praksis. Det er således ganske sikkert at langt de fleste valfylkier, før eller siden, bliver vidne til ting som andre roulere kun ville anse som ammestuehistorier fortalt ved ildstedet i deres barndom.
|
|
|
|
Post by Jane Dixon / Érien on Jan 3, 2008 21:20:01 GMT
Det praktiske...
Officielt og kontakt:
De Rouliske Valfylkiemøer spiller fast tilknyttet Fort Keltos, under Foreningen Hareskovens månedlige kampagne. Valfylkiegruppen forventes at træde i spil fra og med Januar 2008. Gruppens leder er Jane Dixon, som kan kontaktes forud for spil til hjælp med BG og andet praktisk på mob. 6133 5256, msn dark_a_2000@yahoo.com eller mail dixon.jane@gmail.com.
Forventninger:
Gruppen størrelse varierer, og fremmøde er frivilligt, men for det interne spils skyld er det bedst at man er nogenlunde stabil. Gruppens spil er baseret på en fælles baggrund som Valfylkier af Roulon-bjerget, og det forventes derfor, at man før spilstart får en god forståelse for den Rouliske mentalitet, samt Valfylkiernes specifikke historie og indstilling.
Spilstil:
Gruppen kører som udgangspunkt egne plots centreret omkring den enkelte spillers baggrundshistorie, interne relationer, og vores fælles baggrund som valfylkier. Selvom vi er tilknyttet Fort Keltos som base, vil der være megen aktivitet udenfor selve Fortet, i form af quests rundt i skoven, ork-raids, spejder-ture og bagholdsangreb i større slag. Når vi opholder os i selve Keltos vil tiden primært blive brugt til ingame kamptræning, relations- og kulturspil.
Rang og tilhørsforhold:
Gruppen er dog stadig en del af Keltos, og underlagt Borgherrens ordrer på lige fod med andre Rouliske krigere i Fortet. MEN det skal understreges at Valfylkierne af rang er på niveau med jægerne, og dermed OVER de normale krigerklasser. Derfor følges kun borgherrens ordrer i spil, og man udviser den dybeste respekt overfor vølvee og druide.
|
|
|
|
Post by Jane Dixon / Érien on Jan 3, 2008 21:21:53 GMT
Og så også en sang... for dem er Roulerne jo så glade for  Valfylkiernes Sang / Døtre af Bjerget / Roulondalens Sorg (Synges som et kvad den 1. generation af valfylkier har sunget sammen for at finde styrke på deres rejse, og sidenhen har lært nytilkomne for at mindes tabet af Roulondalen) Melodi: Clannad ’Of This Land’ Vers 1 Hvor mild var vindens sang over Roulonbjergets dal Hvor skønt var solens skær Som vi kendte det hver dag Stolte kriger Ædle kvinde I forgangne tiders sagn Vores fortid vi mindes Vor stemmer gi den navn Omkvæd Vil vi vogte dens fortælling Som tid går sin gang? Vore hjerter fyldt med mod Sorg og mod Vokser blomster vildt igen? Vil vi aldrig vende hjem? Tid må gå Tid må læge Roulondalens sorg Vers 2 Kommer fjender kommer ondskab Gennem passets mørke val Onskab som vi ej kan se Vinterskovens mørke kval Død består og Blod er rødt Truslerne fra fjern og nær Alle brave sønner falder For sortblodens sværd Omkvæd Vil vi vogte dens fortælling Som tid går sin gang? Vore hjerter fyldt med mod Sorg og mod Vokser blomster vildt igen? Vil vi aldrig vende hjem? Tid må gå Tid må læge Roulondalens sorg Vers 3 Vi har kæmpet mange dage Vi har skyttet vore hjem Roulons krigere er faldet Roulons døtre blevet skændt Arven tabt og vi må sikre Blodets minde skal bestå Tager med os håb og minder I tid der må gå Omkv Vil vi vogte dens fortælling Som tid går sin gang? Vore hjerter fyldt med mod Sorg og mod Vokser blomster vildt igen? Vil vi aldrig vende hjem? Tid må gå Tid må læge Roulondalens sorg Vers 4 Nu hvor vindens stemmer stilne Solens stråler er grå Gennem skove, over enge Bjerget håber vi at nå Må vi finde vingers ly Mod den skygge vi har kendt Her vor hjerter finde styrke Til krigen er endt Omkv Vi vil vogte vor fortælling Mens tid går sin gang Vore hjerter fyldt med mod Håb og mod Blomster vokser vildt igen Og en dag vi vende hjem Tid vil gå Tid vil læge Roulondalens sorg |
|
