Rouliske kulturelle fællestræk i religion

[MAO]

Nisser og moderdyrkelse er blot to fællestræk ved Den almindelige katolik og den hedenske dansker i de gamle gamle dage. En person der rejste i landet i år 1150 eller 950 ville nok ikke føle at det var nogen væsentligt anderledes kultur han / hun besøgte.

Jeg blev inspireret af min debat med Galf om hvordan de ragiltro roulere opfører sig. Jeg er kommet frem til at det kunne være godt at etablere et stærkt fælles grundlag for udøvelsen af religion, der blot leverer to forskellige løsninger på et gammelt problem.

Helt enkelt skal det fælles være:
frygten for de onde ånder, tilbedelsen af bjerget, respekten for himmelfuglen Rok.

Frygten for de onde ånder:
Her er forskellen tydeligst.
- Druiderne holder de onde ånder i ave med en lang række af komplicerede ritualer, ofring til forskellige andre ånder, pagter, gammel visdom og gentagelser.
- Ragilkirken har en meget mere enkel løsning: Ragil beskytter mod det hele, og er den der kan give folk styrke til at modstå fjender og onde ånder. Ragil beskytter kun de stærke, så kan de stærke beskytte de svage.

Hellige bjerge
Det hellige bjerg må jo være skabt af Djorka, Ragils fader. Derfor vil Ragil at mennesket skal søge sine kræfter der. Bjerget står under Ragil beskyttelse.

Rok
Himmelfuglen var måske ikke det første væsen i verden, men hans øje må da gerne være solen. Himmelfuglen kunne lægge hele landet øde, og ville gøre det for at straffe en tyv blandt mennesket, men den rouliske Jæger fangede tyven og indgik en pagt med dette væsen der er bærer af Ragils styrke og ild. Derfor har vi ifølge ragilkirken, den rouliske rune der er tgnet for denne fugl.


Der er flere fællestræk, fx respekten for dværge, men had og mistro mod alle andre ikke-mennesker. Forslag er meget velkomne.

Husk man kan ikke have en teologisk diskussion uden et bredt fælles grundlag.

[Joakim]

Ud fra det du skriver kan jeg ikke se noget problem i at jeg/Jaim deltog i genoplivningsritualet i søndags?
Det må være i rollens interesse at styrke den svage/sårede, men at druiderne så fejler fælt kan min rolle så tænke over?

Det giver mening for mig i forhold til hvordan man kan forholde sig til religionsforholdene

[MAO]

Enig.

Jeg tror også at Ragilkirken anerkender druidernes gamle viden om mangt og meget, jeg tror måske at præsterne primært mener at druiderne overser at der er en enkel løsning på mange af problemerne, nemlig At styrke sig gennem Ragil.

Og så er der jo det med at den enkelte rouler jo næsten altid spiller på begge heste, men det er jo det jeg forsøger at retfærdiggøre ved at finde ligheder.

cirka.

[Joakim]

Det var alt hvad jeg ville høre... perfekt.

[MAO]

Ahrrr Kom nu. Kritik er meget mere givtigt i lengden.

[Joakim]

Kritik: : )

"Hellige bjerge
Det hellige bjerg må jo være skabt af Djorka, Ragils fader. Derfor vil Ragil at mennesket skal søge sine kræfter der. Bjerget står under Ragil beskyttelse."

Jeg synes den er lidt søgt, men 1½ linie er ikke meget til at beskrive noget på.
Jeg kunne købe den hvis det var bedre beskrevet! : )

Jeg er lidt usikker på det næste.
I Niraham er det et fakt at der er flere guder og alt. MEN er det også et fakt at der ånder?

For rouleren er ånderne vel et fakt selv for den ragiltro?
Hvordan har den konservative rouler det med tanken/ fakta om de ti sande guder?

[Kasper Friis Hansen]

Den eneste jeg synes er søgt er den om Rok. Og ikke nok med det er søgt, det er også kompliceret (i hvert fald kompliceret forklaret), hvilket jo ikke er særligt meget ragil

[Thoralf Hansen]

Jeg har måske en lille idé til, hvordan vi slår en fornuftig knude på den med tilbedelse af bjerget!
Synes sagtens som Mao kommer med er brugbar, men mener selv at denne måske virker lidt bedre: Mit udgangs punkt hedder myte (det samme som Mao) blot med den tilføjelse at, da ragiltroen indtræder i Roul-Assin, må der skabes nogle myter om denne Gud! Grunden til dette er jo, at myter i sig selv er "stærk tale" en myte hævder jo at viden noget om en tid, som ingen mennesker har oplevet og er derfor en MEGET vigtig kilde i al religion...måske med undtagelse af buddhisme, men hvem kan ta' en buddhist seriøst?
Men hvor om alting er, så har jeg taget med den frihed at bikse nogle få (indtil vidre) korte myter sammen om Guden Ragil og hans omgang med det rouliske folk! Hvor følgende måske gør sig meget gældende i den sammenhæng med bjerget...

Ragil vandrede over sletterne, i hans gang passerede han bjærgkæder.
Ved hans side Vardunger.
Der så han en gruppe mennesker, et folkefærd som med stort mod i deres hjerter gik imod mange fjender.
Ragil så dem kæmpe. Ragil så deres styrke. Ragil så dem dræbe. Ragil så dem dø.
Guden Ragil var glad.
Han tog form, og gik blandt disse.

Bjærgkæden, kunne fortolkes som "Bjerget" og eftersom at Ragil valgte denne vej ind til Roul-Assin bør den mere eller mindre ha' en særlig betydning...Det er jo her Guden viser sig for første gang!!!
Så når man er utryg eller ufred venter/banker på porten, bør man se mod bjerget og vente Ragils genkomst. Dermed bliver bjerget en kilde til Ragils liv, og ved dennes tilbedelse skal Ragil atter våger over sit udvalgte folk!
Ved ikke om det er for langt ude, men det er da et lille modstykke, og en anelse længere end 1,5 linjer... Joakim er denne nemmere at sluge

[MAO]

Galf har totalt ret i det med myter. Flere, flere, flere!
MEN
Jeg vil have Djorka med.

Til kritikken af ROK:
Det handler ikke om at forklaringen er kompliceret, det handler om at ingen roulere i gamle dage ville godtage en tro der IKKE indeholdt en himmelfugl, farlige ånder og et helligt bjerg. Disse ting er for roulerne så fundamentale at man ikke kan tage det fra dem. Det er mere sansynligt at en ny religion tilpasser sig folket i første omgang, end at det modsatte er tilfældet.

@djorka.
Og Ragil så at folket beskyttede det hellige bjerg som hans fader havde skabt i de store kampe mod vandet i tidernes morgen. Her var ly, stål og styrke side om side, og folket var frænder med dværgene og Ragil kom dertil når folket var i krig, og kæmpede ved deres side.

Men så skal det hæller ikke være mere bibelsk vel?
Ikke så meget: "og gud så at det var godt" (biblen)
mere:
"Og her stod ragil sin prøve, for alle guderne kigged derpå, og han indgød i groatox en styrke" (illiaden)

lidt knudret, men jeg håber det funkede

[Kasper Friis Hansen]

Mao, vi kan meget hurtigt blive enige om at religionen tilpasser sig folket og ikke omvendt, og i den forstand gør det selvfølgelig ikke noget at en religiøs forklaring er søgt.

MEN

Roulere er ikke et veluddannet folk, og derfor skal en forklaring på hvorfor et druidebegreb også eksisterer i ragiltroen også være så ukompliceret og ligetil som muligt. Derfor virker Thoralfs myte rigtig godt. Din tekst om Rok er ikke indlysende.

Det er det jeg mener med at den er søgt og kompliceret.

[Joakim]

Jeg synes det lyder godt! : )

Jeg ved godt at det hele svæger i et luftigt plan, men kan man ikke skrive det ned i historier og myter, samt tolkninger og forkalringer i kompendie form?

[Thoralf Hansen]

Bør der ikke være et element i Ragilskolen, som gør at det rouliske flok stadig søger til Druiderne? Dette kunne meget simpelt gøres ved at Ragilskolen slet ikke nævner Himmelfuglen, hvilket giver en god begrundelse til at langt de fleste roulere ikke er 100%konfessionelt ragiltro.

Egentlig er det vel bare nemmest at Skrive Djorka ind i myten:

Ragil vandrede over sletterne, i hans gang passerede han bjærgkæder.
Ragil tog over Bjerget, som hans fader havde skabt for at bryde urhavet.
Ved hans side Vardunger.
Der så han en gruppe mennesker, et folkefærd som med stort mod i deres hjerter gik imod mange fjender.
Ragil så dem kæmpe. Ragil så deres styrke. Ragil så dem dræbe. Ragil så dem dø.
Guden Ragil var glad.
Han tog form, og gik blandt disse.

[Kasper Friis Hansen]

Det lyder godt... mjen det lyder lidt hippi agtigt at Ragil er glad.

Skulle han ikke hellere være tilfreds/ imponeret... find selv på bedre ord.

Måske noget med: Ragil var tilfreds med menneskene, og ærede dem ved at tage form blandt disse

[Thoralf Hansen]

Egentlig er vi vel i besiddelse af et samlet værk, når vi taler ragiltro!? Vi har jo myten om hvordan verden blev skabt, og hvordan ragil kom til det stolte rouliske folk. Samt en hymne/ ritualtekst som fortæller hvordan ragil prises bedst! Selvfølgelig kan der bygges mere på, men grundstenen er da lagt og det hele er vel ikke så svævende som vi går og tror!
Jeg skal hurtigst muligt brygge nogle flere myter sammen, hvis folk har nogle foreslag til hvad de skal omhandle så skriv endelig!!

[Thoralf Hansen]

Ragil vandrede over sletterne, i hans gang passerede han bjergkæder.
Ragil tog over Bjerget, som hans fader havde skabt for at bryde urhavet.
Ved hans side Vardunger.
Der så han en gruppe mennesker, et folkefærd som med stort mod i deres hjerter gik imod mange fjender.
Ragil så dem kæmpe. Ragil så deres styrke. Ragil så dem dræbe. Ragil så dem dø.
Guden Ragil var tilfreds.
Han tog form, og gik blandt disse.

Ragil drak blodet fra den første tyrekalv.
Derpå sloges han mod fjenderne, og med større iver og kampgejst.
Dem som var tvunget til jorden, drak af hans åbne sår.
De faldene rejste sig, og kæmpede.

Begge drejer sig om noget vigtigt i roulisk forstand!
Den første er jo blevet diskuteret, men den anden skulle gerne vise hvorledes guden Ragil styrker mennesket, og dermed danner grundlag for endnu en rituelhandling, måske endda et kultdrama... uhhh.
Måske skal vi bare have et par stykkere mere, det kunne eventuelt være et døds/begravelses ritual og et optagelses ritual af en eller anden art. Det er blot nogle af mine idéer, kom med jeres og lad os få sat skub i denne vogn!!

[MAO]

Det spiller på mine strænge det der.

Himmelfugl i mente
Jeg tror løsningen er at vi laver en myte hvor Ragil kan nævnes efter behag af den der fortæller, men som er mere generel roulisk uden skabelser, druider, ur-dit-og-dat. Dvs den myte som ragiltroende roulere fortæller deres børn, men som ikke specilelt tillægges skolens pensum.
Jeg vil i hvert fald gerne have to myter.
Min version var bare ment som et opkast... Grib!

Jeg ønsker mig at vi laver en ragilmyte til roulerne, der begynder hvor gudernes skabelsesmyte (10 sande etc) slutter. Den skal inddrage Broderen (Burania, retfærdighed, død) Faderen (Djorka, jord, vind), Farbroderen (Rasnasolin, vand) De tre kvinder (farmoder, moder, og søster) og halvbroderen (Aram, handel, spil, personlig vinding)
Alt set fra ragils synspunkt i en roulisk kontekst.
Så er der lidt at arbejde med... Jeg er frisk

NU... SOVE!

[Thoralf Hansen]

Det var ellers ikke så lidt :-)
Måske skulle den myte deles op i flere mindre stykker, på den måde kan de bedre huskes og genfortælles uden at man sidder med en kæmpe blok papir, hvor det hele er skrevet ned?!

[Thoralf Hansen]

OKay jeg har gjort mig nogle tanker, de kommer her, og sig lige til om det er den stil vi efterlyser eller om det er noget andet!

Ragil så med sorg sin fader forlade de andre guder, samtidig følte han en gennemtrængende vrede over hvordan Nimar havde afvist sin søn, for dernæst at føje sin datter.
Ragil besluttede sig for at Djorka skulle have mindst én undskyldning for alle de uretfærdigheder, som havde overgået den ædle søn af Nimar og Rina.
Ragil besøgte først Djorkas fader, eftersom han var den ældste og samtidig stod som en tilgivende guddom!
Men da Ragil nåede til Nimar, var der intet for ham at kræve. Den naive, skaber gud, ville ikke undskylde da Djorka af egen vilje var gået, samt ikke havde færdiggjort sit arbejde. Agni blev vred( ignis er glød på old roulisk, Agni bliver også brugt om Ragil når vreden slår gnister). Ragil forsvandt hurtigere end han var kommet, og han efterledte sig en spor af svedet græs, selv vandløbet bar mærke af Ragil forbipassering.

[MAO]

Jeg bryder mig ikke om det, da det ensidigt lægger afstand til skaberguden. Jeg tror ikke jeg synes religionen skal lægge for meget afstand til de eksiasterende guder. Elllers ender det bare med at de myter kommer til at danne grobund for en ny flammende monoteisme, og det går ikke.

Historien er god nok, men kan den ikke få en happy end? Ragil dræber dragen i sin faders navn og genopretter familiens ære, og sidder ved Gasnians bord, kun et tomt sæde fra Nimar.

Og de levede lykkeligt...

Derudover kunne man tage en anden approach:
Mytiske semiguddommelige historier, hvor guderne optræder med deres egenskaber. Mytologiske sagnkonger der vinder med ragils styrke, og gode retfærdige riger der består fordi de ofrer alt undtagen livet til krigsguden.

Hvis man ville være rigtigt bas, kunne man begynde med at skrive disse historier i den romersk/arabiske middelhavsinspirerede kontekst hvor Aferheimguderne oprindeligt hører hjemme, for så at omskrive dem så de virker mere rouliske....

nu rabler det for mig. Jeg går helt AMOK

[Thoralf Hansen]

Egentlig, er historien slet ikke slut, jeg gad bare ikke sidde og skrive side op og side ned, hvis det nu alligevel ikke var det vi var ude efter...havde skam tænkt mig den skulle ende lykkeligt!

Hmm, jeg laver lige lidt reserch på det område du nævner, så jeg er helt med på hvad der bliver snakket om, tror jeg har en ide, men er ikke helt sikker!

Det er gerne i de mest skøre øjeblikke man tænker klarest.. eller nogle gør :-)

[Thoralf Hansen]

OKay, okay lad mig lige få en ting på det rene. Er det OK at Ragil ikke bryder sig om sin moder Fanabina? Synes selv det passer godt ind i en roulisk sammenhæng. Da man har kan henvise til Jægerne som bliver lokket til lejet af tyven, og det er jo stort set det samme som sker med Djorka. Eller er jeg helt galt på den

[MAO]

Bumbum
Hearne hader Tyven, men det gør Jorgo jo ikke nødvendigvis (jo han hader sikkert alle nogen gange.)
Djorka hader sikkert Fanabina (folk hader jo tit deres eks), men det ville ragil vel ikke gøre.
Jeg skal ikke sige noget bestemt, men det var da en sjov tanke at Ragil, som alle andre skilsmissebørn, gerne vil have sine forældre sammen igen.

At hade fanabina synes jeg egentlig ikke om af den simple grund at det gør det for let at hade hendes børn; især sortelverne.
Det kunne være meget fint hvis netop det forhold kunne være et formildnende fælles teologisk ståsted, så man da har et eller andet at tale med dem om.
Jeg er i hvert fald ikke så meget for at gøre det sort/hvidt.
Som i nok formenner
Men skyd løs, så worker vi videre