FAQ Spørgsmål og svar

[MAO]

-Hører roulerne ind under den norrlandske kultur, evt udviklet fra den?


Roulerne er Norrlændinge.
Jepper det er lige netop det vi gør. Vi er af norrlandsk æt.
Roulerne er dog gået i forbund med Narabond, og har antaget en del kulturtræk herfra. På samme måde som Normannere i normandiet eller saksere i sachsen, eller Danmark, der jo fx formelt og reelt hører under den tyske kejserkrone i det 12. årh.




-Hvor udbredt er adelen hos roulerne og hvor struktureret er den?

Adlen er de førende familier. Det er ikke en snobbet fornem adel, det er et krigeraristokrati, og det vil sige at familier der falder af på den og hviler på deres laurbær, ofte mister deres status.
Højadlen udgøres af Jarlerne og baronerne. Disse familier har for de flestes vedkommende ikke rokket sig i mange generationer. Længere nede er der mere mobilitet, men det er dog ikke hvem som helst der vil blive gjort til ridder. Det forudsætter at familien er kendt og anset.

Adelige slægter kaldes også Ætter, og deres medlemmer for Ætlinge. Den hentyder til at det var dem der kæmpede sammen med dværgene under orkkrigene for 500 år siden

I de højere lag (højadel og riddere med anseeligt land): er det klart defineret hvem der har svoret ed til hvem. Det er noget Unge aldelsfolk bliver grundigt skolet i, og som alle rouliske ætlinge holder sig for øre når der sker ændringer.


I de lavere lag (riddere udnævnt i felten og storbønder): ikke så struktureret og kontrolleret på landsplan. Meget afhængig af hvilken højadel de hører under (Markenhorst er nok mere ordnet end fx Swartzwald;



-Kvinders position i samfundet

Kvinderne har deres egen rolle og placering i samfundet. De er ikke mandens lige, idet det er krigerne der bestemmer, men der er en række undtagelser.
Kvindelige druider (kaldet Vølver) er meget ansete. Der er cirka lige mange kvindelige Vølver og mandlige druider.
Især i jarledømmet omkring Donum Roulon, kaldet Roulondalen er der mange kvinder der lever uden mænd, og som selv griber til våben. De fleste kvindelige krigere stammer herfra. Der findes ikke PT noget ridderskab for disse kvinder, men flere af dem er fuldmægtige fruer og regnes for dygtige ledere.
De lever især på Roulons østside, hvor det ikke er tilladt mænd at træde.


*status i hjemmet

I Hjemmet styrer kvinden, men det er mandens hjem hun styrer. Manden skal give hende hvad hun behøver for at hjemmet fungerer, og hjemmets gæster er begges gæster.
Dette er meget vigtigt, da manden kan forventes at være meget væk hjemmefra, især i de mellem-høje krigerklasser. Derfor har han brug for sin mage til at holde familiens hjem i stand, så han kan være stolt når han kommer hjem.
Her er ingen love, men traditioner der minder meget om de nordiske.

Det beror selvfølgelig meget på kvindens og mandens placering i samfundet generelt. Primært er kvindernes opgave i ægteskabet dog at føde børn (vi (op)bruger jo en del krigere...)



*status i samfundet

Kun kvindelige druider (Vølver) udmærker sig normalt som styrende, om end især kvinder af ikke adelig byrd godt kan udsætte at gifte sig hvis de har ejendom (arv eller enkegods). Kvinde er ikke et nedsættende ord.

Kvindens status er altså lig mandes og afhængig af klasse, erhverv og fortjeneste. Vi bedømmer folk efter mod og loyalitet ikke køn...


*frihed mht. ægteskab, karriere m.m.

Ikke mere frihed end mændene har. Det er familien der bestemmer. Man svigter sin familie hvis man træffer et valg der ikke gavner familien som enhed.
Kvinder der bliver druider får en gave med til druiderne, hvormed man fraskriver hende retten til at arve.
Kvinder bliver enten givet til druiderne efter 10 års alderen, eller når de er ved at blive midaldrende (35-45). Kvinder der træder ind i druiderne i høj alder har ofte et nært forhold til druideenklaverne i forvejen, og som ofte har opnået høj åndelig dannelse gennem deres liv.

Arrangerede ægteskaber går altså begge veje. Karriere og lign. er princippet frit for alle, bare de kan møde deres pligter. Det er fælden klapper, for der forventes meget af folk der fødes ind i adelige familier.


*forhold til kamp og krigskunst

På Roulons østside findes skjoldmøerne eller fylkiemøerne. De træner krigskunst. Ellers er det sparsomt hvad almindelige rouliske kvinder skal lære.
Igen, familien ville nok ikke brokke sig over en lille interesse, men hvis det begyndte at ligne en fejlagtig besættelse der kom i vejen for deres planer ville det være skidt.

Hvilken rouler vil ikke slås? Der er ikke tradition for kvindelige krigere alle steder i Roul-Assin, men det er bredt accepteret.



-Der refereres til de store gamle ånder, man skal ofre til, hvem er de (navne, domæner m.m.)

Mange af dem er animistiske begreber: Sult, sygdom, mismod, krig osv. Der er desuden de mægtigeste skabninger.
Jorden (Bjerget)
Himlen (solen)
Fuglen Rok (er himmelen, men bor på bjerget)
Krigeren Jorgo, (vrede og kaos, men også den nødvendige vildskab)
Herne, jægeren (Den noble krigsgud for styrke og mod)
Værn (krigsgud)
Stand (krigsgud)
De tre mødre/vølver/kvinder
Navnene på de tre Vølver er Dana, Ceridwen, Iorwen, men det er muligt at de er de samme som guderne Rina, sissiana, fanabina.
Da roulerne officielt har tilegnet sig De Ti Sande Guder, har man valgt at betragte de tre gudinder på samme måde som man før betragtede de tre Vølver



Geografi:
-Er roulon-dalen det roulon vi kæmper for?

Vi kæmper skam for det hele. Hele det rouliske folk, hele Roul-Assin.

Roulon er den gamle hovedstad vi har tabt. Også kaldet Donum-Roulon
Roulon er navnet på det hellige bjerg.
Roulon er altså ofte synonymt med hele det rouliske folk. (”For Roulon!”)
Roulon dalen er det område der hører til jarlsædet Roulon (Donum Roulon). Egentlig burde det hedde Horst-Roulon, men det er det ville næsten virke sarkastisk. Horst er nemlig et ord der står for orden, og Roulon dalen er dog det mest lovløse område.


-Hvor ligger Donum-Roulon i forhold til fort keltos?

400 meter længere oppe ad vejen når vi er i spil. 
Det ligger Nordpå, men ikke langt væk. Donum Roulon ligger i den aller sydligste del af Roul-Assin



-Hvilken af de 5 områder i Roul-assin ligger tættest på vinterskoven?

Roulon-Dalen også kaldet Østsiden. Det jarldømme der hører under Donum Roulon, og hvor Mardo officielt er Jarl.
Det er her Fylkiemøerne findes.

Marken ligger heller ikke meget mere end to dagsrejser væk, alt afhængigt af om man bare skal til det nærmeste område, eller om man skal helt til Markenstad



-Hvilken genopbygning af roulon er der tale om, og hvilket roulon er det?

Hele Roul-Assin er temmelig drænet efter mange krige i træk.
Det store mål er at genopbygge Donum Roulon, der gik tabt, da Nordlenets folk vendte sig til troldmændene efter hjælp, og svigtede roulerne.


-hvordan fungerer det med roulernes tøjstil?

Keltisk stil. Evt Nordisk.
Vi har jo nu udviklet en dragtstil, der er på plads. Ifølge den bærer roulerne trditionelt kofter med 2/3 lange ærmer, slidser op i siderne, og slids ned foran på halsen. Man bruger meget kantebånd og fletværk på ærmer, rundt ved halsen og for neden.
Man bærer hat. Det mest almindelige er strudhætte, men andre typer findes også.<br>

*farver

Blå og hvid er nationalfarverne, et træk der stammer fra dværgenes konge Uldur i sin tid. Hvis man er i tvivl bør man vælge disse. Læs eventuelt Urmyten om Dværgene.

Rød på sort er Keltos familiefarver. Hermed viser Keltosslægten sin vigtighed.
Ragil kirken bruger rødt, med et lille sort mærke på.<br>
Derudover er der et utal af lokale traditioner, som det er umuligt at sige noget overordnet om, men Hvid og blå er dog hovedfarverne


*kvindedragter

Kjoler, Nordiske. Særk og kjole. Langærmet inderst, med en kortærmet eller ærmeløs udenpå.
Vælg dog Nordisk eller keltisk inspiration som det primære


*bukser vs. hoser

Roulerne bærer lange brede bukser i let stof (hør-bomuld), men kan bære ¾ lange hoser i uld udover.


*Hvordan er det med roulernes Huer

Strudhætte er mest almindeligt, men der er også en hat og en hue på vej.
Kun hætten bæres til tider af kvinder.
Ellers en form for hovedlinned eller slør.<br>

-hvordan er roulernes dekorationsstil, mht tøj, ting, våben... Hvilke materialer kan de lide, hvilke farver og mønstre?

Træ og jern. Guld/sølv og sort (fornemt)
Keltiske møstre. Vikingemønstre.
Roulerne laver naturligvis deres tøj i Uld.
Undertøj kan være i hør<br>

-Hvordan der ser den sorte legions uniform ud (hvis de har nogen), og hvilke ting
skal optimalt set være tilpasset deres udseende? (inkl. retningslinier)?

Legionen bruger en hvid lilje på sort baggrund. Det er et levn fra deres tid i kongens tjeneste. Desuden bruger de den rouliske rune, ligeledes Hvid på sort.
Måske et Vedex der passer til. Her bruger de Sort 2-3 dele til en del hvid eller rød<br>Husk at legionen er Ragiltro.

[MAO]

Slås roulerne indbyerdes?

Der har været store stridigheder jarlerne imellem. Grænserne mellem de forskellige magtsfærer har ikke altid været som de er nu, men for tiden er der ro, og de stridigheder der er ligger mere mellem de store familier, og er sjældent åben kamp.
Selvom Roulerne ikke vil indrømme det, så skyldes det indre sammenhold der er nu, i høj grad truslen fra Imperiet.


Hvorfor hører Roul-Assin under Narabond

For hundrede år siden var der ikke nogen arving til den rouliske trone. Den rouliske marsk valgte at afslutte striden med Narabond ved at anerkende Narabonds konge, som konge over Roul-Assin.


Er roulerne tilfredse med at høre under Narabond?

Det kommer selvfølgelig an på hvem man spørger. Den rouliske Ragil kirke blev oprindeligt stiftet af de adelsfamilier som ikke ville underkaste sig Narabond. Efterhånden har de familier gennem Ragilkirken sikret sig rettigheder og privilegier, og er ikke længere i reel opposition.
Det er der til gengæld en del andre ridderfamilier der er. De mener roulerne burde have mere ud af deres forbund med Narabond, og sætter sig imod enhver indflydelse fra Narabondiske grever og præster.


Når roulerne har deres egne druider, hvordan kan de så tro på De Ti Sande Guder (DTSG)?

Det er lidt kompliceret at sætte sig ind i hvis man ikke lige er rouler.
Roulerne troede oprindeligt ikke på DTSG. De anså deres præster som deres fjender, men efterhånden er der opstået den opfattelse at der ikke er noget selvmodsigende i at tilbede DTSG sammen med de andre guddomme.
Selv de mest fanatiske DTSG’ere i Roul-Assin holder fast ved de fleste gamle rouliske skikke, ideer og ritualer.


Hvorforkan roulere ikke læse og skrive?

Det kan de også godt, eller rettere, nogen kan.

Der er flere aspekter af det.

Roulerne er først og fremmest et krigerfolk. Hvis man ikke hører til de fattige forventes man at være kriger. Det kan være svært for en kriger at sætte sig ned og lære at læse og skrive, når hans vigtigste opgave, og største interesse er at forbedre sine kampevner. Det kan også være svært for en mand hvis samfund ikke bruger bogstaver, at se hvad han skal bruge dem til.

Det at læse og skrive er blevet til noget der hører til Præster og købmænd. I mange adelshuse er der dog også tradition for at lære det, men det er sjældent noget der udvikler sig til skøn prosa.

Kontrakter
Roulerne tror ikke at et papir kan binde en mans ord. Når først ordet er sagt kan det ikke ødelægges, mens et skrevet ord kan brændes, viskes ud, eller ændres.
Det viser hvor stor magt et æresord har for roulerne. Har du givet dit ord på noget (det vil sige alt hvad der er sagt) så er du bundet af det.

Fort Keltos
Her er det Mardo af Keltos der bestemmer, og han er det lokale forbillede.
Mardo har ofte, når han har forhandlet med Narabondere, stået i en situation hvor det var lidt pinligt ikke at kunne læse. I de situationer har han flere gange udtalt ”Skriveri er falskneri” for at skjule at han bare ikke kunne læse det brev man viste ham. Derfor er det anset som lidt forkert (Tabu) at være for ivrig med sin læse og skrive evner i Keltos.
Mardo bliver altid gnaven når der læses eller skrives for meget i hans nærhed.


Hvem er roulernes fjende?

Tyven. Roulernes troskab mod deres ord gør at den ånd der kaldes Tyven anses for at være den værste. Når der sker noget ondt kan det altid spores tilbage til ham. Selv krige starter han, og hvis det ikke er tyvens skyld at krige starter, så er det hans søn Jorgo, Krigeren, der er skyldig.
At Imperiet har invaderet Roul-Assin kan jo tilskrives tyven. Imperiet forsøger at tage noget der ikke er deres. De kæmper for en kejser der gæmmer sig langt væk og smæder rænker mod roulerne. Det er alt sammen i tyvens ånd.
Og så siger Imperiet at der kun er én gud, Iorin, og det ved vi jo er løgn, så der er tyvens spor tydeligst.


Hvem er Roulernes helt?

Jægeren Herne.
Selv de der er Ragil tro ved at jægeren er den ædleste kriger. Der er ikke tale om en simpel Stimand eller vildtraner, men en nobel skikkelse fra roulernes mytologi. Visse adelsfolk dyrker denne jæger så fanatisk at de selv bliver Jægere, og lever afsondret i skovene, hvor de kæmper for Roul-Assin ved at sikre at roulernes fjender ikke kan bevæge sig der.
Da Sorte Otto forsøgte at forsvare Vinterskoven alene imod Imperiet kaldte han sin bande for De Sorte Jægere, for at vise hvor ædel hans sag var. Det virkede, og det lykkedes at tiltrække flere unge adelssønner til området. Her holdt de stand indtil Jarlerne besluttede at genopbygge Fort Keltos.

[Joakim]

Hvor er det godt!

Det er sådan det skal skrives små korte afsnit, hvor der er masser af information. Det er hurtigt, lærerigt og smart!

[boneluck]

Tog mig nu alligvel 7 minutter at tygge mig igennem. Men det er lærerigt. Ærgeligt at vi ikke har mere materiale om Druide troen.

Bjørn<br>
PS. Har designet en ceremoniel dragt til de rouliske druider.

[MAO]

Designet?

Tegnet, tænkt eller færdig syet.?
Vi vil vide, vi vil se!

[boneluck]

Den er tegnet, materialet er købt og jeg er færdig med at sy til på søndag... Medmindre et eller andet uventet sker.

Men i for den jo at se.

Bjørn

[jonas]

Det er guld værd....og meget spændene!

Glæder mig til at spille rouler